mandag den 20. august 2012

Hund

Min datter fyldte 2 år i starten af august og vi har holdt 2 fødselsdage for hende, en for familien og en for vennerne i dagplejen + deres forældre og søskende.

Mille er jo rigtig glad for dyr, så til familiefødselsdagen fik hun et katteansigt...den kommer altså ikke på bloggen, da jeg ikke er helt tilfreds med resultatet.

Men da vennerne var på besøg fik hun en hund og DEN var hun glad for. Hun ville gerne klappe den da den skulle serveres og havde brugt lang tid på, at stå og kigge på den imens den stod i køleskabet. Hun ville gerne have tungen, så det fik hun.


Da alle havde fået et stykke ville jeg sætte den i køleskabet med det resultat at Mille begyndte at græde! "Min hund" sagde hun. He he, ja hun var sørme blevet glad for den, selv om hele hovedet var væk;-)


Der var selvfølgelig alt for meget kage, så vi skar numsen af og sendte den hjem med gæsterne:-)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar