mandag den 27. august 2012

Heksegryden

Vi skulle til sommerfest i børnehaven, så Lukas og hans far fik lov til at bestemme kagens udseende, så det blev en heksegryde.
 

Jeg holdt mig til at lave den sadvanlige chokoladekage, Denne gang dog 2 kager oven på hinanden. Der var dog nogle som kom med en bemærkning om, at den var større sidste år(0;


Da vi opdagede at folk var begyndt på kagerne tog jeg Lukas i hånden, for han ville rigtig gerne have et stykke, men lige så snart han så kagen begyndte han at græde! Der var allerede taget så meget af den, at første lag var væk og andet lag var godt igang. Jeg havde på fornemmelsen at det var fordi han ville have noget af pynten og rigtig nok....han ville have haft en blækspruttearm. Han var helt utrøstelig, så en af pædagogerne, som havde set det, skyndte sig at redde lidt af pynten + lidt kage til ham:0) Så gik det lidt bedre.

mandag den 20. august 2012

Hund

Min datter fyldte 2 år i starten af august og vi har holdt 2 fødselsdage for hende, en for familien og en for vennerne i dagplejen + deres forældre og søskende.

Mille er jo rigtig glad for dyr, så til familiefødselsdagen fik hun et katteansigt...den kommer altså ikke på bloggen, da jeg ikke er helt tilfreds med resultatet.

Men da vennerne var på besøg fik hun en hund og DEN var hun glad for. Hun ville gerne klappe den da den skulle serveres og havde brugt lang tid på, at stå og kigge på den imens den stod i køleskabet. Hun ville gerne have tungen, så det fik hun.


Da alle havde fået et stykke ville jeg sætte den i køleskabet med det resultat at Mille begyndte at græde! "Min hund" sagde hun. He he, ja hun var sørme blevet glad for den, selv om hele hovedet var væk;-)


Der var selvfølgelig alt for meget kage, så vi skar numsen af og sendte den hjem med gæsterne:-)